Matrikel nr.: 28a

Bakkely - Åvej 5

De nuværende ejere

Susanne Birkholm Hintz og Ole Krog har købt ejendommen "Bakkely" på Åvej 5 i 1984
I 2013 bor Susanne, Ole og datteren Pia på Bakkely. Deres øvrige børn Ida, Søren og Anne er flyttet hjemmefra.

Bakkely - Åvej 5

Hvad har vi beskæftiget os med?

Vi købte i 1984 Bakkely af arvingerne til Anders Bakkely (Vist nok Larsen).
Da vi flyttede ind, var der reelt ikke noget køkken, kun et komfur, køleskab og et langbord med bænk, i et rum ved siden af var der en køkkenvask. Vi lavede nyt køkken, inden vi flyttede ind
Siden har vi hvert år forsøgt at forbedre vores ejendom, og vi har hele tiden ideer og ønsker til, hvad der skal laves.
I de første mange år drev vi selv jorden, men nu er den forpagtet ud. Vi har haft slagtesvin i staldene, men pt. er det tyrekalve, vi opfeder. Vi har hele tiden haft job uden for ejendommen, Ole har været på Den Gamle Fabrik, nu er han ejendomsmester i Ørbæk, og jeg har været på Nyborg, Svendborg og Odense Sygehus. Vi har 4 børn, hvoraf de 3 er flyttet hjemmefra. De har gået i skole i Frørup og Ørbæk.

Bakkely - Åvej 5

Bakkely - Åvej 5

Om ejendommens historie...

Historien om Bakkely
Den første gang vi ser Bakkely er i juni 1984. Vi er begge færdiguddannede landmænd, og vi kigger efter en ejendom, som skal være rammen om vores fælles fremtid..
Vi ankommer til Åvej, og bliver modtaget af Birte, niece til Andres Bakkely, den tidligere ejer, som døde pludseligt her på ejendommen i dec. 83. Vi kommer til et stort tomt stuehus; køkkenet består af et langbord, køleskab og et komfur, opvasken er i et tilstødende rum. I den ”store stue” er der en flot stuk og fine afhøvlede gulvbrædder. Anders har været meget jagtinteresseret og har haft mange volierer til fansaner på gården. Han var ungkarl og boede her sammen med sin mor.
Vi er overbeviste om, at det er stedet, da vi kommer ned i marken og ser ud over ådalen med Kongshøj Å, som løber igennem dalen. Det er den smukke og (nogle steder) uberørte natur med siv, sump og naturlige rodzoneanlæg der bringer vand til åløbet. Da vi kommer tilbage til Birte, er vi ikke i tvivl, handlen bliver indgået, og vi overtager gården den 20. juli 1984.
Gården er fra 1900, og den er udflyttet fra Tårup Byvej, hvor den har ligget bagved mekaniker Willy, som kan berette, at den gamle gårdplads ligger der endnu. Gården havde oprindeligt et jordtilliggende på 30 tdr. land, og senere købte vi yderligere 30 tdr. af Hjørnegåden, som på det tidspunkt tilhørte Inger og Simon Schaarup.
Vi drev jorden indtil 2001, da Ole fik fuldtidsjob, og vi valgte at forpagte jorden ud. Vores forpagter var Hans Dam, som har haft jorden indtil 2012. Efter Hans og Helle Dam solgte deres ejendom er forpagtningen overdraget til Erik Haulund. Vi kører selv halm ind til dyrene og vores halmfyr, ca. 10.000 små baller. Det er blevet gjort ved hjælp af familie og gode venner..
Vi bor uden for byskiltet og for at komme i kontakt med beboere i Tårup, benyttede vi os af byens forsamlingshus, og vi deltog aktivt i Grøn Bazar, dilettant, og bestyrelsesarbejde, derved kom vi i berøring med mange mennesker. Da vi fik børn, og de begyndte i skolen, blev bekendtskabskredsen udvidet markant, og der har altid været stor opbakning fra Tårups forældre, når der er foregået noget i skolen.
Kongshøj Strand var et meget yndet udflugtsmål sammen med vores børn, da der altid var andre børn og forældre, så der er blevet snakket og grint meget.
Bakkely har nu været rammen om vores familie i 28 år. Vi har bygget til og lavet om, og vi er ikke færdige endnu. Vi har haft grise, og nu har vi en slagtekalveproduktion, høns, katte, hund og ænder. Det er dejligt, at der er liv i staldene, selvom det er tidskrævende, når vi begge har fuldtidsarbejde ved siden af, men vi kan naturligvis ikke leve af vores 60 tdr. land.
I denne tid kan jeg ikke lade være med at tænke på, om der mon kommer en familie og overtager vores dejlige sted, og som vil opleve sorger og glæder lige som vi har gjort, eller om ejendommen vil komme til at lide samme skæbne, som vi kan se med andre stuehuse på landet. Vore 4 børn, Ida, Anne, Søren og Pia, er så småt begyndt at forlade reden, hvilket resulterede i, at vi har valgt igen at være aktive i og omkring forsamlingshuset. Derudover sidder Ole med i menighedsrådet, det er dejligt at lave et stykke arbejde for lokalsamfundet.
Vi er stolte af at være fra Tårup, også selvom vi ikke er barnefødt her. Vi kender mange aktive borgere i området, som stabler en del aktiviteter på benene til gavn for vores lokalsamfund, alligevel kan man gå ture gennem Tårups gader uden at møde et øje.
Opbakningen omkring Forsamlingshuet er overvældende, det har vi kunnet mærke omkring det nye køkkenprojekt, da der var en uhørt stor skare af beboere, der har bidraget til det, både økonomisk og med arbejdskraft-
Pladsen bag forsamlingshuset er et stort aktiv for byen, og her er der ved hjælp af frivilligt arbejde opført en bålhytte og legeplads.

Fortalt af Susanne Hintz

Bakkely, Tårup 1948 - 1983

Bakkely 1936

Erindringer fra den tid Bakkely var ejet af min morfar og mormor (Hans og Maren Larsen) og min morbror (Anders Larsen).
Gården var en firlænget gård med stuehuset i nord og staldbygninger og lade og vognporten syd for. Det mindre grisehus lå overfor stuehusets østgavl, så der blev dannet en gård der også, fordi der så var bygget en mur mod nord med en port i. I det grisehus var der også brændehus i den ende. I staldbygningerne mod øst og syd var der hestestald og kostald. Der var også en port i den sydlige længe inden loen med tærskeværket. Laden, hvor kornet blev sat ind, var i den vestlige bygning, hvor også huggehuset og vognporten var.

Bakkely

Bakkely

Stuehuset var med 3 stuer, en daglig stue ud mod gården i syd, og en mindre stue, som lå mod nord og ud mod haven, som blev brugt til få gæster og kortspil. Her var også den store telefon, som hang på væggen. Den store stue lå ud mod gården, og blev kun brugt ved mange gæster og særlige lejligheder. Der var kaminer og kakkelovne til opvarmning i stuerne. I gangen var en trappe til kvisten, hvor der var et stort værelse. Ellers kunne man komme på loftet fra bryggerset. Bag ved den mindre stue i nord lå soveværelset og bagved det igen et kammer. Ved siden af køkkenet lå spisekammeret.

I midten af 1950'erne blev der så lavet centralvarme og badeværelse.
Nord for stuehuset og ud mod vejen var haven med en stor græsplæne og flagstangen midt på. Ud mod den store indkørsel i vest var der store sirbuske, som var gode til at læ mod vestenvinden. Samtidig stod der nogle lindetræer og birketræer i indkørslen. Mod øst stod det store moreltræ, som havde de helt rigtige gode bær. Stærene syntes også godt om dem, så der var rift om dem hver sommer. Dengang var der store stæreflokke, sjældent i dag! Ude ved vejen, ved den lille indkørsel, stod så den flotte rødbøg. Øst for haven var en urtehave med nogle syltekirsebærtræer omkring. Vest for haven var den store frugthave med solbær, ribs, stikkelsbær og hindbær. Samt nogle æbletræer og pæretræer. Der var bl.a. skovfogedæbler og sommeræbler, de var gule. Der blev spist flittigt af dem i høsten.
Syd for gården lå hønsehuset med den store hønsegård, og mirabellehegnet til at læ for vestenvinden.
Den tidligere gård har ligget neden for bakken, for i min barndom var der stadig rester af haven. Det område blev kaldt "den gamle have", og der var frugttræer, bl.a. blommetræer rundt om nogle enkelte æbletræer ude i græsset. Dette stykke blev senere inddraget til dyrkning. Jeg mener at huske at kalvene blev sat på græs dernede.
Og så var der åen, hvor vi tilbragte mange timer med at fiske. Det var et dejligt sted med græsarealer ned til åen og mange store træer på begge sider af åen.
Der var ansat en pige i huset men ingen karl, som jeg husker det. Min morbror var hjemme og arbejdede på gården, og det var vel aftalt, at han skulle overtage gården efter min morfar. I høsten var vi mange til at hjælpe til med at køre korn ind. Nogle hentede kornet i marken, og andre læssede af og fik det sat ind i laden.
Inde styrede min mormor, Maren Larsen. Der blev syltet og bagt, brygget øl og slagtet. Det var almindeligt dengang. De første år af 1950'erne var der endnu pige i huset, men senere klarede hun det selv. Når der skulle slagtes, kom vi og hjalp. Hun holdt huset, indtil hun kom på plejehjem ca. 1979, tror jeg det var. Der boede hun til sin død 1989.
I 1957 tror jeg at traktoren blev købt og hestene blev solgt. Senere blev også køerne solgt, og stalden blev ombygget til grise, jeg mindes ikke hvornår, men engang i slutningen af 1960'erne.
Hans Larsen overtog gården engang i 1940'erne. Han døde i 1964. Han havde været bestyrer eller forpagter på gården, inden Anders Larsen ejede gården fra 1964 og indtil sin død i 1983.
Det var et meget gæstfrit hjem - og der kom tit uanmeldt besøg af nevøer og niecer fra Svendborg, når de kørte søndagsture. Jeg er kommet der rigtig meget gennem alle de år, hvor familien ejede gården, også for at hjælpe til både i haven og med at køre traktor. Jeg blev tidligt sat på traktoren, når der skulle høstes og radrenses roer. Anders var jæger, så derfor var der også altid hunde på gården. I starten en fox terrier sammen med tysk korthåret, senere var det tysk ruhåret, der var den foretrukne. I de godt 30 år er der sket rigtig meget. Mekaniseringen er kommet til på bekostning af arbejdshestene og medarbejdere i husholdning og landbrug.

Bakkely

Data om familien:
Hans Larsen 1896 - 1964
Maren Larsen 1896 - 1989
Cecilie Andersen (født Larsen) 1919 - 1977
Anders Larsen 1924 - 1983
Egon Larsen 1933 - 1987
Skrevet af Birthe Kobborg, datter af Cecilie og Karl Andersen. Cecilie var datter af Hans og Maren Larsen. Den 18. februar 2015.

Bakkely - Åvej 5

Bakkely - Åvej 5

Bakkely - Åvej 5

Åvej 5 - Bakkely - 1936/38
Åvej 5 - Bakkely - 1948
Åvej 5 - Bakkely - 1954
Åvej 5 - Bakkely - 1956
Åvej 5 - Bakkely - 1961
Åvej 5 - Bakkely - 1991

BBR-informationer