Matrikel nr.: 45c

Tårup Byvej 36

De nuværende ejere

Ejendommen på Tårup Byvej 36 er bygget i 1850 og er erhvervet af de nuværende ejere Asta og Villy Nielsen i 1957.
Familien består af Asta, Villy og børnene Henning og Susanne.

Børnene er voksne og flyttet hjemmefra. Henning arbejder for TV2 og Susanne arbejder med rengøring.  

Tårup Byvej 36

Hvad har vi beskæftiget os med?

Villy er mekaniker og har arbejdet for Evelyn og Hans Nilsson i Øksendrup i mange år. Evelyn og Villy er søskende.
Asta har været hjemmegående og har haft sæsonarbejde - hakket roer ved Simon Schaarup og plukket æbler ved Rasmus Jørgensen 

Tårup Byvej 36

Villys store fritidsinteresse var hans Volvo 444, som han erhvervede i 1953. Villy har selv ombygget sin Volvo med en større motor og stort bagvindue. Kendere vil vide at modellen originalt havde to små vinduer bagest. I alt kørte familien godt 350.000 km. i den gamle Volvo, inden den blev solgt.
På billedet ses den flotte Volvo, som blev poleret en gang om ugen. Barnebarnets højeste ønske var at blive kørt i den fine bil til sin konfirmation.

Tårup Byvej 36

Asta passer den flotte have, hvor de mange fine blomster er hendes domæne helt og holdent.

Om ejendommens historie...

Ejendommen er bygget i 1850. Forsiden var oprindelig bindingsværk da Asta og Villy købte ejendommen. Asta og Villy har moderniseret ejendommen meget, bygget en ny gulstensmur og lagt nyt tag.

Greven på Holchenhavn havde en tinglyst ret på grunden til at grave grus og passere med hunde og jagtgevær. En servitut der nu ikke har været benyttet mens Asta og Villy har ejet ejendommen.

Tårup Byvej 36

 

Tårup Byvej 36

 

Tårup Byvej 36

Som ejendommen præsenterer sig i dag fra bagsiden.

Tårup Byvej 36

Oprindelig forløb Tårup Byvej meget tættere på ejendommen end i dag. I 1932 gravede man kirkebakken ud og ændrede vejens forløb. I forbindelse hermed blev der sat en række vejsten og en af dem er mærket med årstallet 1932. På et tidspunkt ønskede kommunen at fjerne vejstenene, fordi man ikke havde tid til at male dem. Villy påtog sig dengang opgaven og stenene - et lokalhistorisk minde - fik lov at blive stående.

Tårup Byvej 36

Ejendommen på Tårup Byvej 36, falder fint ind i Tårups landsbymiljø.

Tårup Byvej 36 - 1955
Tårup Byvej 36 - 1955

BBR-informationer